Barbaresco Roncaglie DOCG, Socré

 
Dette er husets første vin, med en fyldig kompleks struktur og dyb granatrød farve. Vinen har en fin og elegant duft af violer, mynte og modne kirsebær.

I munden er den blød, harmonisk og med overbevisende finesse der fortsætter i en tæt og silkeagtig struktur, med flot integrerede tanniner.

Man hører ofte at Barbaresco er finere og mere elegant end Barolo og denne vin er et glimrende eksempel på dette. Elegancen og det fløjlsagtige udtryk skyldes ifølge manden bag vinen Marco Piacentino at Nebbiolo druerne til vinen gror på en ganske særlig vinmark ved navn Roncaglie, der også giver navn til vinen.
Beliggenhed, jordbund og hældning på marken m.m. går op i en højere enhed og det kan man tydelige smage når man nyder vinen, der er intet mindre end enestående.

Lavet på 100 % håndplukkede Nebbiolo-druer fra Roncaglie marken i Barbaresco, hvor der tidligt på sæsonen udtyndes kraftigt, så der maksimalt er fem klaser på hver vinplante.
Lagres først 12-15 måneder i 225 liter franske egetræstønder, hvoraf en tredjedel er nye og så 12 måneder i store 2000 liters egetønder. Derefter flaske lagring mindst yderligere 12 måneder.

Vinen har meget stort lagringspotentiale, mindst 20 år og den tålmodige har i høj grad noget at se frem til, men det kræver selvdisciplin at lade den ligge, for som sagt er den allerede nu uimodståelig.

Det anbefales at nyde vinen ved 17-18 C ° i store krystalglas.

Drik vinen sammen med stegt rødt kød eller vildt.
Den kan også nydes solo til stille fordybelse foran pejsen, eller som de siger i Italien som ”vino da meditazione’.